Efterspørgselsdeterminanter
1. Prisen på varen2. Husholdningernes indkomst3. Prisen på andre varer, der kan erstatte varen4. Varens kvalitet5. Smag og holdninger6. Reklameindsatsen for pågældende samt beslægtede varer7. Forventninger til fremtidig pris og indkomst8. Formueforhold (opsparing)
Er alle efterspørgselsdeterminanter lige vigtige?
Ikke alle disse efterspørgselsdeterminanter er lige vigtige. Efterspørgslen efter tyggegummi afhænger sikkert mere af reklameindsats og pris end af kvalitet og indkomst. Omvendt vil øget reklame for kaviar næppe øge efterspørgslen - her er det pris, indkomst og formue, der tæller mest.
Efterspørgselskurven for en vare viser
De mængder, som køberne vil købe til forskellige priserHer bruges alt andet lige-princippet. Vi er interesserede i, hvordan alene prisen ændrer efterspørgslen. Derfor holder vi de andre faktorer uændrede, fx generel stigning i indkomst.
Substitutionseffekten
Svinemørbrad er steget virkelig meget. Nu erstatter mange svinemørbrad med oksemørbrad
Købekraft
Den mængde af varer og tjenester, der kan købes for en nominel indkomst. Se også realløn.
Hvad sker der med alt andet efterspørgsel, hvis prisen på svinemørbrad stiger?
Faldet i købekraft betyder, at køberne af svinemørbrad generelt formindsker efterspørgslen på alle varer - indbefattet svinemørbrad. Denne indkomsteffekt er ikke så stor - mørbrads andel af det samlede forbrug er trods alt af begrænset karakter - men også den peger i retning af mindre efterspørgsel, når prisen stiger.
Hvorfor vil efterspørgselskurven på et tidspunkt ramme x (pris=0)?
Den maksimale efterspørgselDer er trods alt et maksimum for, hvor meget mørbrad man kan få indenbords, selv når det er gratis
Hvorfor skærer kurven aldrig y-aksen?
Der er altid nogle millionærer, der vil købe svinemørbrad uanset prisen. Der vil således være et minimumssalg på måske 600 tons trods megapriser, ligesom der altid vil være købere til kokain uanset prisen.
Prisen på svinemørbrad er 140 kr. pr. kg, og der efterspørges til denne pris 5.000 tons.
0
En livsfarlig bakterie formindsker efterspørgslen - kurven rykker mod venstre. Prisen er jo stadig konstant
0
Højere indkomster øger efterspørgslen på svinemørbrad - kurven rykker til højre. Prisen er jo stadig konstant
0
Prisen på svinemørbrad nedsættes fra 140 kr. til 80 kr. - vi bevæger os på kurven
0
Når det drejer sig om ændringer i pris
bevæger vi os på efterspørgselskurven.
Når det drejer sig om ændringer i andre faktorer end pris
forskydes efterspørgselskurven. Øges efterspørgslen ved en given pris, rykker efterspørgelskurven mod højre. Mindskes efterspørgslen rykker kurven til venstre.
Efterspørgselskurven påvirkes ikke af
Ændringer i udbuddet.
Graf for en elastisk vs uelastisk vare
0
Elasticitet
Forholdet mellem den procentvise mængdeændring og den procentvise prisændring.
Hvorfor betragter vi de procentvise ændringer ved elasticitet?
Ved at betragte de procentvise ændringer bliver vi uafhængige af de enheder, som varemængden måles i, ligesom vi får taget hensyn til prisændringens størrelse i forhold til den samlede pris på varen.Det er jo ikke ligegyldigt om en krones prisstigning er fra 1 til 2 kr., eller om den er fra 100 til 101 kr.
Elasticitet, Ep, formel
Procentvis ændring i efterspurgt mængde/procentvis ændring i pris
Talværdi > 1
Varen er priselastisk. En prisnedsættelse vil i denne situation give sælger en øget omsætning.
Talværdi < 1
Varen er prisuelastisk. En prisforhøjelse vil i denne situation give sælger en øget omsætning. Intervallet 0,99 til -0,99. Hvis den er -3, så er den elastisk.
Talværdi = -1
Varen er neutralelastisk. En prisændring vil i denne situation ikke påvirke sælgers omsætning
Fortegnet fortæller
Om afsætningen ændrer sig i samme retning som prisen (+) eller i modsat retning (-).Hovedregel: Negativt fortegn (-).Undtagelse: Varer, der købes ud fra et veblenmotiv. Hér kan fortegnet være positiv (+), hvis vebleneffekten er meget stærk.
Elasticitet på -5
Kan altså fortolkes som, at den procentvise prisændring resulterede i en procentvis mængdeændring, der var fem gange større.
Priselastiske varer
Udvalgsvarer/luksusvarerProdukter med høj budgetandelProdukter/mærker, der er lette at erstatteMærker med svage forbrugerpræferencerProdukter, der er lette at lagre (hamstring)Målgruppe med lavt rådighedsbeløb
Prisuelastiske varer
Dagligvarer/nødvendighedsvarerProdukter med lav budgetandelProdukter/mærker, der er svære at erstatteMærker med stærke forbrugerpræferencerProdukter, der er svære at lagreMålgruppe med højt rådighedsbeløb
Høj pris giver elastisk efterspørgsel - lav pris giver uelastisk efterspørgsel.
0
Hvorfor giver lav pris uelastisk efterspørgsel?
Vi så før, at en prisnedsættelse på 2 kr. - fra 20 til 18 kr. - betød en mængdeændring på 5.000 bakker, og det gav en priselasticitet på -5.Betragter vi nu en prisnedsættelse fra 4 til 2 kr., får vi en helt anden priselasticitet på trods af, at prisændringen i absolutte tal er den samme (2 kr.) og mængdeændringen den samme (5.000).
Ved en tilstrækkelig høj pris vil
en hvilken som helst vare kunne blive elastisk.Ved en høj pris er der nemlig faldet så mange købere fra, at der kun er ganske få købere tilbage. Sker der en prisændring, vil mængdeændringen være stor målt i procent, da ændringen skal tages i procent af et nu ganske lille tal.
Hvor skal vi kigge henne på kurven, hvis vi vil se, om den er priselastisk eller prisuelastisk?
Skal vi ud fra en given efterspørgselskurve vurdere priselasticiteten på en vare, er det altså ikke så meget hældningen på kurven, vi skal kigge på.Det er den givne pris (dvs. hvor på kurven vi er), der afgør, om efterspørgslen her er elastisk eller uelastisk.
Udbudskurve
Udbudskurven for en vare viser de mængder, som sælgerne vil udbyde til en bestemt pris
Hvorfor stiger udbuddet med stigende pris?
1. Stiger prisen, vil det pludselig kunne betale sig for nogle af producenterne med høje omkostninger at opstarte produktionen, og udbuddet af varen stiger.2. Ved en højere pris vil de enkelte producenter altså øge udbuddet, da den normalt urentable merproduktion pludselig bliver rentabel (fx løn til overarbejde)
Hvad antager vi med udbudskurven?
Fuldkommen konkurrenceVi har antaget, at der er så mange udbydere, at den enkelte ikke kan påvirke prisen
Ligevægtspris
En ligevægtspris er den pris, hvor udbud og efterspørgsel stemmer overens. Markedet finder selv denne pris. Hvis prisen er for lav, vil der være overskudsefterspørgsel. Hvis prisen er for høj, vil der være overskudsudbud
Hvad sker der, hvis man sætter prisen over ligevægtsprisen?
Der vil være et overskudsudbud - producenterne vil ikke få solgt alle deres varer. For at få solgt alle varerne må producenterne sætte prisen ned:Herved sker der to ting. Forbrugerne vil efterspørge flere mørbrad. Desuden vil en del af producenterne - nemlig de ineffektive med store omkostninger - ikke kunne være med på vognen, hvilket mindsker udbuddet. På denne måde vil udbud og efterspørgsel nærme sig hinanden. Den procedure vil fortsætte, indtil man når ligevægtsprisen ved 120 kr.
Hvad sker der, hvis man sætter prisen under ligevægtsprisen?
Vi får en situation med overskudsefterspørgsel. Forbrugerne vil opleve en slags mangel på varer, og de vil være villige til at byde prisen op for at sikre sig de varer, de ønsker. En højere pris vil afskrække nogle købere fra at købe varen - efterspørgslen falder. Samtidig vil den højere pris lokke flere producenter på markedet, nemlig de ineffektive med store omkostninger.Igen vil udbud og efterspørgsel nærme sig hinanden, indtil man når ligevægtsprisen.
Ligevægtspris, graf
0
Markedsmekanismen
Prisen søger hen mod den pris, hvor udbud er lig efterspørgsel.Den sikrer, at det er de mest effektive producenter, der er på markedet. Markedskræfterne sikrer, at en øget efterspørgsel tilfredsstilles gennem et øget udbud, idet den højere ligevægtspris lokker producenterne til at øge produktionen.
Ligevægtspris gælder kun under
fuldkomment marked
Større efterspørgsel
giver altså højere pris og større udbudt mængde.
Fuldkommen konkurrence
Markedsform, hvor mange små virksomheder afsætter en ensartet vare.
Hvad forudsætter prisdannelsesmodellen, hvad kendetegner fuldkommen konkurrence?
a) antallet af købere og sælgere er så stort, at ingen køber eller sælger dominerer markedet, b) det solgte produkt er homogent , og c) hvis købere og sælgere har alle informationer omkring de nuværende markedspriser.
Homogen vare (standardvare)
En vare er homogen, hvis forbrugeren ikke foretrækker den ene producents version af en vare frem for en anden, dvs. hvis varen er meget ensartet (som fx råvarer). Derfor kaldes det også for en standardvare.
Differentieret vare (mærkevare)
Varer, hvor folk foretrækker den ene producent af varen frem for en anden (som fx biler, øl, elektroniske varer osv.). Ofte bruger man her betegnelsen mærkevare.
Konkurrenceformer
0
Hvorfor kan man (næsten) altid ikke regne med prisdannelsesmodellen?
1. Meget få markeder er fuldkommen konkurrence2. Med reklamens stigende magt er der tendens til, at hvad angår selv de mest ensartede varer, vil forbrugerne alligevel have foretrukne producenter3. Ofte er et marked domineret af nogle enkelte store udbydere, som er i stand til at påvirke prisen, hvorefter de små udbydere følger trop.4. Efterspørgselskurverne er vanskelige at lægge fast
Minimalpris
Pris, der af myndighederne, er sat over ligevægtsprisenHensigten med minimalpriser er at beskytte producenterne ved at give dem mulighed for en rimelig indtjening i kraft af de højere priser. Baggrunden er oftest meget lave priser på grund af enten for stort udbud eller for lav efterspørgsel.Dette kan være af sociale hensyn eller af nationale hensyn, idet man eksempelvis vil tilstræbe en vis selvforsyning af varen. Landbrugssektoren er et eksempel på dette
Hvorfor giver minimalpriser overskudsudbud?
Den højere pris mindsker efterspørgslen. Den højere pris øger imidlertid også udbuddet, bl.a. fordi det nu kan betale sig for nogle af de mere ineffektive smørproducenter (som producerer med høje omkostninger) at gå i gang med at producere smør. Der opstår således et overskudsudbud af smør.
Graf for minimalpris
0
Hvad kræver en minimumspris?
En central instans, der opkøber overskudsudbuddet.
Ulemper ved minimumsprisen
1. Forbrugeren betaler for meget for varen2. Den centrale instans skal opkøbe overskudsudbuddet, fx overskudslagrene med landbrugsvarer i EU. Dette kan være omkostningsfyldt, og man må ofte sælge dem til priser under købsprisen. Disse økonomiske tab bæres af skatteyderne, der herved rammes dobbelt (højere priser/højere skatter)3. Ineffektiv produktion fortsætter
Hvad kan man gøre i stedet for minimalpriser?
Man kan begrænse produktionen. Herved mindskes udbuddet - udbudskurven rykker til venstre - og man får nu fremtvunget en højere markedspris (se figur 4.12).Ordningen kan udformes således, at hver producent tildeles en given produktionsmængde, som han må udbyde - med andre ord en slags produktionsrationering.
Produktsrationering, graf
0
Maksimalpriser
Pris, der af myndighederne, er sat under ligevægtsprisen for at beskytte forbrugerne. Psst, fx under 2. verdenskrig
Hvad opstår ved maksimalpriser
Overskudsefterspørgsel. Dette problem løses ofte ved rationering af varerne. Men det fjerner ikke overskudsefterspørgslen. Det sikrer kun, at det bliver fordelt ligeligt. Derfor vil der ofte opstå sortbørshandel med ratioeringskort. Der opstår simpelthen en handel med kortene, der prisdannes ved udbud og efterspørgsel. Det viser, at det er svært at 'snyde' markedsmekanismen.
Maksimalpris, grad
0
Hvad kan man bruge i stedet for maksimalpris?
Man kan vælge ikke at gøre noget. Konsekvensen af dette er, at folk da må stå i kø for at få de eftertragtede varer. Man anvender da kødannelsen som fordelingsmekanisme. De, som gider stå længst tid i kø, eller dem, der kommer først, får varerne.
Afgift
En skat til staten, der pålægges en given vares pris.
Punkafgifter
Afgifter, som pålægges specielle varer og tjenester (el, biler, tobak mv.).I de senere år er især miljøafgifter blevet et meget anvendt middel til at forbedre miljøet. Det drejer sig eksempelvis om afgifter på CO2, vand, emballage, affald m.v.
Punkafgift og prisdannelse, graf
0
Fuld gennemsigtighed på markedet
er blevet bedre gennem årene vha. internettet. Her kan vi lettere se anmeldelser og priser på fx pricerunner.
Blandingsøkonomi i DK
1. Velfærdsydelser, planøkonomi2. Kritisk infrastruktur, fx energi som DONG, planøkonomi3. Maksimalpriser, planøkonomi4. Afgifter, planøkonomi
Efterspørgsel
Den mængde af varen, som køberne i en given periode er villige til at give
Hvad afhænger priselasticiteten af?
1. Varens betydning i budgettet2. Varens art (nødvendighedsvare eller luksusvare)3. Erstatningsmuligheder4. Prisen på varen
Udbudskurven rykker sig, graf
0
Efterspørgselskurven for autocampere rykker til højre hvis
husholdningernes indkomst stiger.der er en massiv reklameindsats for autocampere i aviser og biografer.Man kunne være fristet til at svare "prisen på autocampere falder". I første omgang bevæger vi os dog blot på kurven. Først i fremtiden vil efterspørgselskurven rykke til højre grundet prisfaldet.
Flad/stejl udbudskurve
Nemt at øge produktionen: flad udbudskurveSvært at øge produktionen: stejl udbudskurve